Guides

Guide: Få flere kunder ned i din butik på Singles Day

På Singles Day konkurrerer både webshops og fysiske butikker om de samme kunder. Flere og flere danskere handler ind på nettet, og derfor kan det være svært at lokke kunderne ned i den fysiske butik på Singles Day. Der findes dog nogle relativt simple måder, hvorpå du kan gøre din butik mere attraktiv for kunderne. Dem får du her!

Informér dine kunder flere gange

Op til Singles Day er det enormt vigtigt, at du informerer dine kunder om din ting, der kommer til at foregå i din butik. Du skal både fortælle dem om dine tilbud men også om dine forskellige events. Bruge alle tænkelige kanaler, så du når ud til så mange personer som overhoved muligt. Du kan for eksempel lave opslag på dine sociale platforme, i dit nyhedsbrev og bruge dit butiksvindue aktivt. Du kan også have en flyer eller lignende liggende på disken som kunder kan tage, når de forlader butikken. Hvis de har købt hos dig en gang, er de mere tilbøjelige til at komme igen.

Lav attraktive events

For at kunne få kunder i din forretning på Singles Day, skal du lave nogle events. Du kan enten have fokus på tilbud, hvor du kører særligt ekstraordinære tilbud i bestemte timer. En anden kreativ idé kan være at få en leverandør ud eller en kendt personlighed, som din målgruppe ser op til. Driver du en butik med isenkram, kan du for eksempel få en kendt kok eller konditor ud på besøg i butikken. Driver du en tøjbutik, kan du få en stylist ud til at hjælpe dine kunder med at vælge tøj.

Gode tilbud

Det absolut vigtigste er de gode tilbud. Har du ikke attraktive tilbud, kan du være sikker på, at dine kunder ikke vil komme på besøg i din forretning på Singles Day. Singlesdaydanmark.dk kan være en fantastisk mulighed for at sælge til folk, du normalt ikke sælger til. Du kan altså nå ud til helt nye mennesker. Derfor bør du overveje, om du kan gå på kompromis med dine avancer bare den ene dag. Det kan jo være, at du får skabt flere nye stamkunder, som du kan tjene penge på i det lange løb.

Du kan sagtens være kreativ, når du skal lave dine tilbud. Du kan både køre de klassiske procentilbud, men du kan også vælge at bruge formatet ”3 for 2’s pris”. Det kan være særligt godt, hvis du har nogle varer, som du skal af med.

Kommentarer lukket til Guide: Få flere kunder ned i din butik på Singles Day